Get Adobe Flash player

Hvem er Online

Vi har 163 gæster og ingen medlemmer online


Lablex Converter

Alkohol

alifatiske forbindelser, der indeholder Oh-grupper covalent bundet til C-atomer (højst en pr. C-atom). En primær alkohol indeholder gruppen -CH2OH, en sekundær >CHOH og en tertiær >COH. Den polære OH- gruppe øger vandopløseligheden. Alkoholers navne dannes ved at sætte endelsen -ol på det tilsvarende carbonhybrids navn. Kemisk set en kulbrinte, hvor et eller flere af brintatomerne er blevet erstattet af hydroxylgrupper (OH-grupper). Monovalente alkoholer har en OH-gruppe, f.eks. metylalkohol og ætylalkohol; polyvalente alkoholer har to eller flere OH-grupper, f.eks. den trivalente glycerinform (C3H5(OH)3). 4 til 6 valente alkoholer er nærbeslægtede med sukkerarterne. Alkoholer med kun få Alkohol-kulstofatomer er flydende og flygtige, blandbare med vand og letantændelige. Alkoholer med 4-10 kulstofatomer er olieagtige; alkoholer med 11 og flere er faste ved stuetemperatur. Hvis det kulatom, der har OH-gruppen, også har 2 brintatomer, er alkoholen primær, dvs. den indeholder gruppen - CH2OH; har den et brintatom, er den sekundær (gruppen-HOH-); ved tertiære alkoholer bindes ingen yderligere brintatomer (gruppen COH). Kemisk er alkoholer reaktionsdygtige, giver estere med syrer, alkoholater med baser, organiske syrer med oxidationsmidler. Den sekundære isopropylalkohol ((CH3)2)CHOH anvendes til fremstilling af parfumer, sæbe, hårvand og frostbeskyttelsesmidler, som opløsningsmiddel for olie, voks og estere, som afvandingsmiddel i nitrocellulosefremstilling og til tørring og konservering af stoffer fra planter og dyr. I daglig tale betegner ordet alkohol udelukkende ætylalkohol (ætnol, spiritus, vinånd, C2H5OH, en vandklar, aromatisk skarptsmagende væske, der koger ved 78,5° C og brænder til kuldioxid og vand med let blålig flamme. Kan blandes med vand, æter, kloroform, glycerin og æteriske olier. Ved 40 volumen-% alkoholindhold forstås, at 100 liter væske indeholder 40 liter ren alkohol. Ren eller næsten ren alkohol er en stærk gift. Alkoholiske drikke er skadeligere, jo højere alkoholindhold forstås, at 100 liter væske indeholder 40 liter ren alkohol. Ren eller næsten ren alkohol er en stærk gift. Alkoholiske drikke er skadeligere, jo højere alkoholindhold de har. Alkohol optages gennem mave- og tarmvæggene, i tyndtarmen efter 1-2 timer, og vandrer ud i kroppen, især i nerve- og hjernecellerne. Forbrændingen i kroppen fremskyndes, hvis der samtidig med alkohol indtages druesukker. Blodet indeholder altid en smule alkohol; x promille er dødeligt. Alkohol som drikkevare fremstilles mest ved gæring af sukker- eller stivelsesholdige plantestoffer som kartofler, korn, træsukker, sukkerroeaffald, drue- og anden frugtsaft. Ved gæringen får man i reglen 15-20% alkohol; ønsker man en højere procent, må man destillerer flere gange, dvs. opvarme til over 80°C, så at alkoholen fordamper, hvorefter dampen opfanges og fortættes ved afkøling. Teknisk fremstilles alkohol især af kartofler og træ, f.eks. affald fra papirfabrikation (sulfitsprit); af 100 kg træ får man ca. 25 kg alkohol. Alkohol kan fremstilles helt syntetisk med acetylen og ætylen som mellemprodukter; man får da 100 kg alkohol af 140 kul og 200 kg kalk. Alkohol anvendes foruden som nydelsesmiddel til eddikefremstilling, kosmetiske formål, lægemidler, opvarmning i teknikken.

System.String[]