Get Adobe Flash player

Hvem er Online

Vi har 258 gæster og ingen medlemmer online


Lablex Converter

Akkumulator

apparat, der virker som energiopbevarer, f.eks af elektrisk jævnstrøm. Elstrøm bliver ved opladning af akkumulatoren omdannet til kemisk energi, og den kemiske energi igen, ved afladning, til elektrisk strøm. Består af en beholder (celle) med syre eller saltlage, hvori er nedsænket 2 plader, en positiv og en negativ . Ofte kobles flere celler i serier (højere spænding) eller i parallel ( større strømstyrke ), eller begge koblinger bruges samtidig. Akkumulatorer bruges til igangsætning, nødbelysning, nødstrømforsyning, i elektrobiler og i fly. Kapaciteten bliver ved en kendt spænding angivet i amperetimer (Ah). Den mest anvendte type er blyakkumulatoren, der arbejder med blyplader i en ca. 20% svovlsyre (sur elektrolyt). I opladet tilstand er den positive plade overtrukket med et lag sortbrun blyperoxid (PbO2), den negative med grå blysvamp (rent bly). Ved afladning overtrækkes de begge med blysulfat under sulfatoptagelse fra syren, samtidig med at noget vand bliver spaltet. Akkumulatorspændingen synker lidt, fra 2 til 1,8 volt. Man kan bestemme afladetilstanden ud fra en måling af syrens fortynding. Hertil bruges en lille svømmer, der ved fortsat afladning synker længere ned i syren. Akkumulatoren oplades og en ved 2,8 volt og modsat strømretning, hvorved der udvikles ilt og brint (knaldgas). Svovlkoncentrationen i elektrolyttten stiger igen ved frigivelse af svovl, hvorved svømmeren stiger, indtil begyndelsestilstanden er nået. En videreopladning er herefter virkningsløs og kun skadelig. Nye akkumulatorer må først "formeres" ved flere på hinanden følgende op- og afladninger (forstørrelse af den kemisk virksomme flade ved dannelse af blysvamp). En ubrugt akkumulator må ikke henstå afladet p.gr. af sulfatangreb. Blyakkumulatorer er frost- og stødfølsommme og tåler ingen stor lade- eller afladestrøm. Alkaliske akkumulatorer arbejder med en 21% kaliopløsning som elektrolyt. Som plader bruges nikkel-jern eller nikkel-kadmium. Sådanne akkumulatorer giver kun ca. 1,2 volt, men er lette og ufølsomme for stød og kan tåle store strømstyrker samt opbevaring i afladet tilstand.

System.String[]